Episodes
Tuesday Dec 22, 2020
Johanne Schmidt-Nielsen: Vi svigter ofre for social kontrol
Tuesday Dec 22, 2020
Tuesday Dec 22, 2020
Myndighederne er ikke altid gode nok til at opdage og skride ind over for social kontrol, der kan ende i overgreb som genopdragelsesrejser, siger generalsekretæren for Red Barnet. Og de er ikke gode nok til at tage imod ofrene, når og hvis de kommer ud på den anden side.
Sunday Dec 13, 2020
Halime Oguz: Kampen mod social kontrol er en ligestillingskamp
Sunday Dec 13, 2020
Sunday Dec 13, 2020
Rundt omkring i Danmark lever indvandrerkvinder under streng social kontrol og overvågning.
»De tavse eksistenser,« kalder SF’s integrationsordfører, Halime Oguz, dem. Hun har selv levet i et ægteskab, hvor hun blev udsat for social kontrol, men hun blev skilt og har siden set det som sin opgave at hjælpe andre kvinder, der bliver undertrykt.
For som hun siger: »Alle mennesker har retten til at bestemme over eget liv og egen krop, og alle mennesker har ret til at udfolde sig og eksperimentere med livet.«
Dette er tredje afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter taler med Informations indlandsredaktør, Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Podcasten tager udgangspunkt i bogen Genopdragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakistan.
Du kan læse første del af bogen på information.dk og købe bogen her.
Monday Dec 07, 2020
Monday Dec 07, 2020
Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, vil nu sætte sig sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at drøfte, om der kan gøres mere for at hjælpe undertrykte kvinder i indvandrerfamilier.
Det har han besluttet efter at have læst bogen Genopragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakiastan.
»Man får simpelthen en klump i halsen, når man sidder med sådan en fortælling med en pige, der bliver offer i det her,« siger han. »Og bagefter sidder man og tænker: Er det alt, hvad vi har vedtaget på det her område, der egentlig virker, som vi har tænkt det?«
Dette er andet afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter med udgangspunkt i bogen taler med Informations indlandsredaktør. Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Du kan læse første del af bogen på information.dk og købe bogen her.